Willab Garden logoWillab Garden logoWillab Garden

Dyrk tomater

Dyrk dine egne tomater! Det er nemt, hvis du følger vores råd. Alle kan nyde hjemmedyrkede tomater – også dig!

Her får du vores bedste tips om at så tomater og drive dine egne tomatplanter frem, så du kan nyde hjemmedyrkede tomater!
Røde tomater

Hvornår skal jeg så tomater?

Afhængig af hvor du bor, kan du allerede sidst i februar begynde at så tomater inde for at kunne høste tomater om sommeren. Regn med, at du skal begynde at forkultivere tomaterne cirka 6-10 uger inden de kan plantes ud. Det, der ofte mangler indendørs, er lys. Hvis du har en opvarmet udestue eller store vinduer, er det der, du skal placere de tomater, du har sået. Der er måske brug for ekstra lys i form af en dyrkningslampe for at få planterne i god vækst, så de ikke bliver for lange og ranglede.

Forspire tomater

Til forspiring af tomater skal du bruge jord af god kvalitet, for som med så meget andet får du, hvad du betaler for, hvad angår typen af jord.

Det skal du bruge:

● Tomatfrø (gerne forskellige sorter)

● Små potter

● Såjord af god kvalitet eller tørvebriketter, evt. perlite

● Minidrivhus eller plastikposer til at trække over potten for at holde jorden fugtig

Sådan gør du:

  1. Mærk potterne – man glemmer let, hvad der er sået hvor
  2. Fyld jord i potten, og læg 1-2 frø i hver
  3. Dæk frøene med et tyndt lag jord, evt. blandet med perlite
  4. Vand gerne med sprayflaske, for tomaterne foretrækker fugtig – ikke våd - jord
  5. Sæt en plastikpose, et minidrivhus eller måske et plastiklåg over. Sørg for, at låget ikke slutter tæt til, då der kan komme ilt ind.

Tip! Du kan også bredså tomatfrø. Brug en plastikbakke, fordel frøene, og dæk med et tyndt lag jord. Følg i øvrigt ovenstående trin.

 

Så tomater  i små potter

Omplantning af tomater

Nu begynder dine tomatplanter at kigge frem med nogle bladpar. Når planterne er ca. 10-15 cm høje, er det tid til at plante tomaterne om i større potter. Tomater skal plantes dybt, dvs. hele stilken skal ned i jorden, så der kun er et-to bladpar synlige. Tomater er nemlig så smarte, at de får rødder langs hele stilken. Et stort rodsystem er godt for plantens vækst, fordi den så får lettere ved at suge vand og næring op. Flyt planterne ud så tidligt som muligt, gerne i et drivhus med frostvagt. Lavere temperaturer giver en kraftigere og mere robust plante og senere en bedre høst.

Udplantning

Mange dyrker tomater i spande eller store krukker. Hos Willab Garden kan du købe plantespande på 20 liter med en indsats i bunden, som passer perfekt til tomatdyrkning. Sæt en plante i hver spand. Brug velgødet jord af god kvalitet, sæt planten ned, og vand.

Tomatplante i spand. Dyrk tomat i store spande.

Pasning af tomatplanter


Gødning og næring

I sæsonen er det vigtigt at blive ved at gøde regelmæssigt, cirka en gang om ugen. Hvis du har brændekomfur eller pejs, er aske godt, og tomaterne er også glade for hønsegødning. Der findes også gode gødninger som for eksempel Hornum gødning.

Placering

Sæt tomaterne ud et beskyttet sted med masser af sol – tomatplanter elsker lys og varme! Et drivhus er naturligvis det bedste, men det er også fint med et vindstille, solrigt hjørne i haven eller på terrassen. Hvis du har tomaterne i drivhus, så lad døren stå åben om natten om sommeren for at skabe ventilation. Det nedsætter risikoen for skadedyr og svampeangreb. Desuden kan tomaterne godt lide at have det køligt om natten. Hold planterne fugtige, og vand hellere lidt mindre og ofte end det modsatte.

Opbinding tomater

Tomaterne har brug for støtte i form af en pind, du binder planten op til. Du kan også købe nylonline til tomatplanter eller tomatkroge, som kan bestilles i webshoppen. Se vores sortiment af plantestøtte og opbinding.

Tips til, hvordan du kan binde tomater op i drivhus
Opbinding af tomater

Bladene afspejler dine tomaters tilstand

Tomatplantens blade kan sladre om, hvordan den har det. Her er nogle tegn, som du bør holde øje med:

  • Gulplettede blade – tomatplanten kan have brug for mere gødning. Det kan også skyldes, at man har vandet for meget. 
  • Hvide pletter på bladene – kan optræde, når planten har stået i for skarp sol. Forsøg dig med at skærme af for solen med for eksempel et skyggegardin i drivhuset

Knibning af tomatplanter

I vinklen mellem stammen og bladet kommer der af og til skud, der vokser meget hurtigt. Disse skud skal nippes af, fordi de stjæler kraft fra planten, så du får en dårligere høst. Det kaldes knibning af tomatplanten. Det gælder de fleste tomatsorter, men der er undtagelser – læs på frøposen, hvad der gælder for din sort.

God fornøjelse med tomatdyrkningen!

Brandywine yellow – stor, gul bøftomat med meget sødme
Brandywine yellow – stor, gul bøftomat

Tip: Gode tomatsorter

  • Brandywine yellow – stor, gul bøftomat med meget sødme
  • Chocolate cherry – mørkerød, næsten brun tomat
  • Tigerella – flot, stribet tomat
  • Ribstomater – næsten lige så små som ribs – perfekte som snacks

Lyt med, når Hanna og Rebecca taler om tomatdyrkning i deres podcast!


Hydroponisk dyrkning i køkkenet

Hydroponisk dyrkning - kun i vand

Dyrkning kun i vand, uden jord, kaldes hydroponisk dyrkning, og det er på ingen måde en ny idé. Det siges, at Babylons hængende haver blev dyrket på den måde allerede for 2000 år siden.

Om dyrkning på friland

I udendørs haver dyrkes der i muldjord direkte på jorden. Vi fortæller mere om, hvordan du dyrker bedst muligt, og hvilket praktisk tilbehør du kan bruge.

Om vanding & gødning

En forudsætning for at dine planter skal få en god vækst, er vand. Får planterne en jævn og regelmæssig vanding bliver de stærkere, hvilket forebygger angreb fra insekter og svampesygdomme.

Kundeservice

Mandag til fredag 09:00 - 17:00

Vores butikker

Byggecentrum Middelfart

Dagens åbningstid 10:00 - 17:00

Greve

Dagens åbningstid 10:00 - 18:00

Tilmeld dig nyhedsbrevet!

Få tips & råd, information og tilbud direkte i din indbakke.

Bestil katalog!

I vores katalog får du inspiration, tips, og ideer til hvordan du skaber rum i haven.
Trygg E-handel
Klarna
Resurs Bank