39 67 65 00Man - Fre 09-16.30
  • Frit leveret – vi leverer fragtfrit til alle brofaste øer
  • Nordens største showroom –38 huse i fuld størrelse under tag

Eksp. gebyr tilkommer

trygg e-handel
Willab Garden 30 år
Produkter i din kurv  Mail indkøbskurv
Produkter
Antal
Ændre antal
Pris/stk
Beløb i alt
I alt 0 DKK

gammal-karlek_artikel_reportagebild2Gammel kærlighed

Hos Irene og Ingemar Mattsson i Grevie finder vi drivhuset Veranda, som fylder 30 år i sommer. Et klart eksempel på at kvalitet holder!

Drivhuset/udestuen er placeret på bagsiden af Irene og Ingemars hus, som vender mod syd, her har man udsigt til en farvestrålende have og skoven som nærmeste nabo. Med andre ord en rigtig oase. Siden drivhuset blev bygget, har det mere været brugt som udestue end som drivhus, fordi en dør fra huset fører direkte ind i drivhuset.

Om sommeren fungerer det som en forlængelse af opholdsstuen med plads til både en spisegruppe og en skøn siddegruppe. Drivhuset er 19 m², har tre tagvinduer og profiler i bruneloxeret aluminium. En niche i huset gjorde det naturligt at placere drivhuset foran den, så man fik yderligere nogle kvadratmeter under husets tag. På den måde smelter drivhuset/ udestuen meget fint ind i husets design.

Ingemar fortæller, at temperaturen styrer sæsonens længde: "På solrige dage tidligt om foråret og sent om efteråret kan man sagtens sidde her og drikke en kop kaffe." Om foråret driver Irene og Ingemar mange pelargonier og agapanthus frem. Et par tomatplanter får også plads i drivhuset, hvor de virkelig ser ud til at trives.

Et drivhus op mod en væg udnytter varmen fra huset. Husvæggen opvarmes om dagen og afgiver varmen om natten. Det giver mindre temperaturudsving i drivhuset, så planterne trives endnu bedre.

gammal-karlek_artikel_reportagebildIrene og Ingemar har selv fremstillet solbeskyttelse af hvide, tynde skyggegardiner, som de nemt kan trække for, når solen er stærkest. Det nederste gardin beskytter pelargonier og andre blomster, som står langs hele langsiden af rummet.

” Det er lige som nyt ”


Familien tæller tre voksne børn, som husker barndommens fester i udestuen. "Her har familien de seneste 30 år fejret mange fødselsdage, studenter- og midsommerfester og holdt adskillige krebsegilder," fortæller Ingemar. Den forlængede version af drivhuset gør det ekstra velegnet, når der skal dækkes op til fest.

Drivhuset har stadig tilbehør, der passer, som automatiske vinduesåbnere, selvom det blev købt for 30 år siden. Modellen produceres ikke længere, men er erstattet af modellen Veranda fra Juliana. Et andet alternativ er drivhuset Mural fra Euro-Serre.

 

Angiv den e-mailadresse som din indkøbskurv skal sendes til.

Send