39 67 65 00Man - Fre 09-16.30
  • Frit leveret – vi leverer fragtfrit til alle brofaste øer
  • Nordens største showroom –38 huse i fuld størrelse under tag

Eksp. gebyr tilkommer

trygg e-handel
Willab Garden 30 år
Produkter i din kurv  Mail indkøbskurv
Produkter
Antal
Ændre antal
Pris/stk
Beløb i alt
I alt 0 DKK

Partier

Hulmål, hvad er det?

Hulmål er målet mellem stolperne, hvor man monterer partiet og mellem gulv og grundbjælkens underkant.

Følger der monteringsvejledning med?

Der medfølger altid en monteringsvejledning, når man køber partier hos os.

Hvad betyder retvendt og spejlvendt?

Med retvendt eller spejlvendt angiver man, hvilken af dørene der skal være i den yderste rille. Har man en midterstolpe i en udestue, kan det være mere æstetisk at bestille et af frontpartierne spejlvendt (se billedet).

rat-och-spegelvant-parti_dk

Retvendt er standard, og spejlvendt koster 15 % ekstra.

Hvad betyder U-værdi?

U-værdien er et almindeligt mål for isoleringsevnen i et materiale. Jo lavere U-værdi noget har, jo bedre isoleringsevne.

Kan jeg bestille partier i specialmål?

Specialmål kan fås mod ekstrabetaling (30 % tillæg) for faste partier, skydevinduer og skydedøre i serierne WG40, WG50, WG62eco og WG65.
Vinterhaver og facadepartier tilpasses altid til dine størrelser uden ekstrapris. Det omfatter serierne WG85, WG95 og WG100.

Hvad er sikkerhedsglas?

Sikkerhedsglas er et hærdet glas, som er 5 gange stærkere end almindeligt glas. Hvis sikkerhedsglas knuses, fremkommer der til forskel fra almindeligt glas mange små stykker, som ikke er skarpe. Sikkerhedsglas er standard i alle vores udestuepartier.

Tag

Hvilken taghældning bør man have?

Den mindste taghældning er 4 grader (=7 cm/m). En højere taghældning er ofte en fordel, idet sneen har nemmere ved at glide ned ad taget.

Kan man gå på taget?

Nej, man kan ikke gå direkte på tagpladerne, men lægger man et bræt mellem tagbjælkerne, som fordeler kropsvægten, kan det lade sig gøre.

Følger der monteringsvejledning med?

Der medfølger altid en monteringsvejledning, når man køber tag hos os.

Hvilken silikone kan man anvende til at tætne samlinger mod f.eks. drænlisten?

Man kan anvende en silikone, som ikke er eddikebaseret. Spørg i byggemarkedet, så får du råd om, hvilken silikone, du kan anvende.

Kan man save i tagpladen?

Ja, man kan save i vores tagplader. Tilskærer du pladen i langsgående retning, er det dog vigtigt, at snittet havner så tæt på en mellemvæg i tagpladen som muligt for ikke at miste stivheden. Anvend en fintandet sav.

Hvilken tværbjælkeafstand skal anvendes?

Tabellen herunder viser, hvilken tværbjælkeafstand der skal anvendes afhængigt af, hvilket tag du vælger, og hvor i Danmark du bor.

fakta_xstruktur_dk

 

Skelet

Hvad betyder tilskåret skelet?

Et tilskåret skelet er den klart nemmeste valgmulighed, som gør, at du sparer tid, uanset om du bygger selv eller har en håndværker til hjælp. Benytter du en håndværker til at bygge din udestue, tjener du hurtigt den ekstra pris for tilskæringen ind. Håndværkeren slipper for at tilføje tid til at save, og kan i stedet begynde at montere skelettet med det samme. Alle limtræsbjælker leveres i tilskårede længder, og stolperne er udskåret for at sikre enkel montage. Det er kun en række lister og stolper, som du selv skal tilskære.

Hvad er fordelen ved limtræ?

  • Styrken – i forhold til sin vægt er limtræ et af de stærkeste konstruktionsmaterialer.
  • Formstabiliteten – limtræ hverken vrider eller bøjer sig, som almindeligt homogent træ gør.
  • Let bearbejdet – limtræ kan bearbejdes med såvel enkelt håndværktøj som med maskinværktøj.
  • Limtræ kan overfladebehandles på samme måde som almindeligt træ.

Hvilken farve leveres skelettet i?

Skelettet leveres umalet og skal derfor altid grundmales for derefter at overmales.

Skal man have en byggetilladelse?

Alle former for udestuer kræver en byggetilladelse. Det gælder, uanset om udestuen er opvarmet eller ej. Ansøgning om byggetilladelse og indsendelse af anmeldelser skal altid ske til din hjemkommune.

Følger der monteringsvejledning med?

Der medfølger altid en monteringsvejledning, når man køber et skelet hos os.

Hvad betyder snezoner?

Snezoner angiver, hvordan et byggeri skal dimensioneres med hensyn til snemængde ud fra dets geografiske placering. Sverige er inddelt i snezonerne 1-4. I flere tilfælde har man forskellige snezoner inden for en kommune, og i så fald styres zonerne af postnummeret.
Det er meget vigtigt, at alle byggerier dimensioneres ud fra, hvilken snezone man bor i. Når vi dimensionerer et skelet, anvender vi snezoner, og det er derfor vigtigt, at man angiver byggested med korrekt postnummer.

Har I egne håndværkere, som kommer og monterer?

Nej, men vi har et antal autoriserede montører, som er spredt over Danmark. Vores autoriserede montører har alle gennemgået en uddannelse hos os. Uddannelsen giver montøren viden om produkterne og vigtig viden om, hvordan vores produkter monteres.

Angiv den e-mailadresse som din indkøbskurv skal sendes til.

Send