Betalingsbetingelser

Köpvillkor

Betaling

Ordrer: 0-15.000 DKK inkl. moms

Betalingsbetingelserne er 10 dage netto, forudsat at vi får korrekt folkeregisteradresse og fødselsdato, samt at kunden bedømmes som kreditværdig. Sædvanlige kreditoplysninger vil blive indhentet. Dette betyder at du ikke behøver at betale for dine varer ved modtagelsen. Fakturaen kommer med posten. Ved for sen betaling påføres der rente, p.t. 1,5% pr. måned, samt rykkergebyr iht. dansk lovgivning. Ellers gælder der forudbetaling af ordren. Willab Garden forbeholder sig altid retten til de solgte varer, indtil fuld betaling er modtaget.

Ordrer : 15.001-50. 000 DKK inkl. moms

Betalingsbetingelserne er at minimum 50% af ordrebeløbet betales ved indgåelse af ordren. De resterende 50% betales mod faktura 10 dage netto, forudsat at vi får korrekt folkeregisteradresse og fødselsdato, samt at kunden bedømmes som kreditværdig. Hvis vi får hele det korrekte CPR-nummer eller CVRnummer, samt at kunden bedømmes som kreditværdig, så er betalingsbetingelserne 10 dage netto. Dette betyder at du ikke behøver at betale for dine varer ved modtagelsen. Fakturaen kommer med posten. Ved for sen betaling påføres der rente, p.t. 1,5% pr. måned, samt rykkergebyr iht. dansk lovgivning. Ellers gælder der forudbetaling af hele ordrebeløbet. Willab Garden forbeholder sig altid retten til de solgte varer, indtil fuld betaling er modtaget.

Ordrer: 50.001-200. 000 DKK inkl. moms

Minimum 50% af ordrebeløbet betales ved indgåelse af ordren. De resterende 50% betales mod faktura 10 dage netto, forudsat at vi får hele det korrekte CPR-nummer eller CVR-nummer, samt at kunden bedømmes som kreditværdig. Fakturaen kommer med posten. Ved for sen betaling påføres der rente, p.t. 1,5% pr. måned, samt rykkergebyr iht. dansk lovgivning. Ellers gælder der forudbetaling af hele ordrebeløbet. Willab Garden forbeholder sig altid retten til de solgte varer, indtil fuld betaling er modtaget.

Specialfremstillede produkter

På alle ordrer med specialfremstillede produkter skal 50 % af ordrebeløbet betales forud før fremstillingen kan begynde. Ellers kan det aftales, at vi modtager en bindende underskrift. Dette gælder dog kun for ordrer, hvor kunden bedømmes som kreditværdig og betalingsbetingelserne 10 dage netto er gældende.

Personlige oplysninger

Willab Garden behandler alle personoplysninger fortroligt og anvender dem kun ved kreditbedømmelse og ved vore kontakt til dig som kunde.

Levering

Leveringstider

Normalt findes hele varesortimentet på lager med undtagelse af måltilpassede og specialbestilte artikler. Vi sender varerne fra os inden for to uger. Regn med, at transportøren derefter behøver 3-5 arbejdsdage til at levere varerne alt efter, hvor du bor. Visse varer kan have længere leveringstid i højsæsonen. Vi forbeholder os retten til at fraskrive os al erstatning til kunden vedrørende leveringsforsinkelser.

Levering med bil

Størstedelen af vore leveringer distribueres kun èn gang om ugen eller hver anden uge med fragtbil efter et fast skema. Større produkter leveres med lastbil til kantsten. Den planlagte leveringsuge er skrevet på din ordrebekræftelse. Det er vigtigt at notere denne uge, så du har mulighed for at tage imod leveringen i den angivne uge. Har du ikke mulighed for dette, så påføres der et transportgebyr for ændring af leveringstiden på DKK 1.000. Det er af al vigtighed, at du opgiver et gældende telefonnummer ved bestilling, så vi kan komme i kontakt med dig mandag-fredag kl. 7-20. Leveringen sker på hverdage indenfor et specifikt tidspunkt. Ekstra omkostninger for levering med specialbil eller andet som ikke indgår i den normale leveringsmåde bekostes af køber. Sørg venligst for at vejen er fremkommelig, så varerne enkelt og let kan leveres på leveringsadressen. Er du usikker på fremkommeligheden frem til leveringsadressen, så bring venligst dette op, når transportøren adviserer dig inden levering. Det er dit ansvar at kontrollere at vejen er fuldt fremkommelig for vores fragtbiler. Er dette ikke opfyldt, så debiteres du en ekstra udkørselsafgift på DKK 1.000,-. For flere detaljer, se venligst vor leveringsinformation.

Ekspeditionsgebyr

På samtlige ordrer tilskrives der et ekspeditionsgebyr. Gebyret varierer afhængig af leveringsmåden:

DKK
Pakke 95,-
Lastbil 195,-

Pakker

Bestillinger, der vejer mindre end 20 kg, og er under 1,20 meter, sendes som pakke. Transportøren kontakter dig omkring leveringstidspunktet. Leveringen sker på hverdage indenfor et specifikt tidspunkt.

Ikke brofaste øer

Bestillinger, der vejer mindre end 20 kg, og er under 1,20 meter, sendes som pakke. Transportøren kontakter dig omkring leveringstidspunktet. Leveringen sker på hverdage indenfor et specifikt tidspunkt.

Varemodtagelse

Personen der modtager varerne, skal være myndig og kunne fremvise gyldig identifikation. Du skal være chaufføren behjælpelig ved aflæsning. Godset skal kontrolleres sammen med chaufføren for at sikre at alt er uskadt og at antal kolli er i overensstemmelse med fragtbrevet. Er der synlige skader på varerne, emballagen eller mangler der kolli, så skal dette skrives på fragtsedlen af både chaufføren og dig ved modtagelsen. Skaden eller manglen skal så anmeldes til Willab Garden af dig. Er skaden eller manglen ikke skrevet på fragtsedlen, så er transportreklamationen ikke gyldig. I dette tilfælde må du selv bekoste eventuelle omkostninger. Skjulte skader, der ikke kan konstateres ved varemodtagelsen, skal anmeldes til Willab Garden senest 7 dage efter levering, ellers er reklamationen ugyldig. Skaderne skal altid kunne dokumenteres med billeder. Beskadigede varer skal gemmes til en eventuel erstatningsvare er leveret, hvis der skal ske besigtigelse af varen. Indgåes der en aftale mellem modtageren og transportøren om at leveringen må finde sted uden at modtageren er hjemme til at kvittere for modtagelsen, så overgår ansvaret for varerne til modtageren og der kan ikke rejses krav om erstatning for mangler eller beskadiget gods.

Fortrydelsesret og returvarer

Hvis du fortryder dit køb, så har du fuld fortrydelsesret i 14 dage. Kontakt os altid ved et fortrudt køb, så sender vi returdokumenter og nærmere instruktioner. Varerne skal returneres ubrugte, sammen med returseddel og i original emballage for at undgå fradrag ved tilbagebetalingen. Hvis returen omhandler større produkter, der skal returneres som gods, så opkræver vi et administrationsgebyr på 400,- og ved returnereturnering af postpakker et administrationsgebyr på 200,-. På bestillingsvarer har du ingen returret – se nedenfor under overskriften Bestillingsvarer.

Bestillingsvarer

Du modtager altid en ordrebekræftelse fra os. På nogle af vores produkter skal du underskrive og returnere ordrebekræftelsen til os, før produkterne fremstilles for din regning. Leveringstiden for bestillingsvarer regnes fra den dag, hvor du er blevet godkendt som kreditværdig. Fortrydelsesretten gælder ikke for specialtilpassede eller specialbestilte produkter, fordi de fremstilles efter dine ønsker. Hvis produktionen samt materialeleverancer af de specialbestilte varer er påbegyndt, så har du ikke ret til at afbestille varerne uden ekstra omkostninger for dig.

Garantier

Willab Garden giver, ud over købelovens 2-årige reklamationsret, op til 12 års garanti på visse produkter. Gælder ikke på glas. Din faktura gælder som garantibevis. De forskellige garantitilsagn står på bagsiden af din faktura samt på vores hjemmeside men kan også fremsendes på anmodning. Omkostninger for fejlagtig montering, eventuel demontering, eventuelle følgeskader, transport, arbejdsløn, fragt m.m. dækkes ikke af Willab Garden. Vore garantitilsagn gælder heller ikke for fejl, som er forårsaget af køberen eller en af denne betroet person. For skader på drivhus, som er opstået ved vindstyrker over 21 m/s eller ved andet ekstremt vejrlig, gælder garantien ikke. Husk altid at anmelde til dit forsikringsselskab, at du har købt og monteret udestue eller drivhus. Ved skader forårsaget af dårlige vejrforhold, kontakt snarest dit forsikringsselskab. Eventuel tvist afgøres af Forbrugerklagenævnet.

Reklamationsret

Willab Garden henholder sig til Købeloven. Denne giver dig to års reklamationsret. Forudsat at du kan bevise at fejlen var tilstede ved levering. Afgørelse af reklamationssager gøres iht. bl.a. branchestandard DS/EN 12150 termisk hærdet glas, DS/ EN 1279 termoruder, GSB AL 631 forbehandling og lakering af aluminiumsprofiler og limtræ efter den svenske standard SS-EN 390. Eventuelle tvists afgøres af Forbrugerklagenævnet

Priser og katalogets gyldighed

Priserne i hovedkataloget gælder til den 31. januar 2013 eller til nyt katalog udgives, med forbehold for prisændringer forårsaget af ændringer i valutakurser, devalueringer, momsforhøjelser eller lignende, der ligger uden for vor kontrol. Priserne i kataloget er angivet i danske kroner og er inklusiv moms.

Forbehold

Willab Garden og vore underleverandører forbedrer og udvikler løbende vore produkter. Vi forbeholder os derfor retten til konstruktionsændringer. Vi tager forbehold for retten til eventuelle trykfejl samt afvigelser i farvegengivelsen.

Markedsføring

Du kan til enhver tid fravælge modtagelse af reklamer fra os. Kontakt os blot via info@willabgarden.dk