Willab Garden logoWillab Garden logoWillab Garden

Få en fleksibel konto

Fordele med Willab Garden Privatkonto

  • Få en kredit op til 60.000,-
  • Del din betaling op i op til 48 mdr.
  • Op til 60 dages rente- og gebyrfri betalingsperiode
  • Mulighed for rentefri betaling op til 12 mdr.
  • Ansøg om din Willab Garden Privatkonto hurtigt og enkelt direkte i butikken eller via vores hjemmeside

    Ansøg direkte

    Ønskes yderligere information om Willab Garden Privatkonto kontakt vores kundeservice på
    tlf. 39 13 16 00.

    Låneberegner

Kontobestemmelser Willab Privatkonto B3 juli 2010

SÆRLIGE KONTOVILKÅR – SPECIALKONTO WILLAB GARDEN PRIVATKONTO

Kontoen er alene gyldigt til køb hos Willab Garden, og på de til enhver tid gældende vilkår for Willab Garden Privatkonto. Særskilte fordelagtige betingelser for afgifter og renter gælder når betaling sker i henhold til gældende vilkår i nedenstående Specialkontovilkår, såvel hvad angår tid og beløb. I modsat fald gælder Generelle Konto vilkår Basiskonto´s betingelser om rente og afgifter (se bl.a. afsnittet om misligholdelse nedenfor).

Specialkontovilkår: P.t. gælder at kreditkøb kan betales måneden efter køb (30–60 dage) helt uden renter og afgifter. Den faktiske løbetid kan variere i længde afhængig af tidligere kreditkøb, betalingsvalg, renteændring etc. Månedlig administrationsafgift på 3–48 mdr. er 35,-. Oprettelsesafgiften på betalingsperiode 3 mdr. er p.t 95,-, på 6 mdr. p.t.195,-, på 12 mdr. p.t 295,-, på 24 mdr. p.t 495,- og på 48 mdr. er den p.t. 0,-. for hver oprettet konto. Oprettelsesafgiften opkræves sammen med ydelsen i måned 2 og er inkluderet i ÅOP. Når der vælges en finansieringsløsning på mellem 3–48 måneder, oprettes hvert køb på en seperat konto, hvorpå nye afgifter tilkommer. Igangværende betalingsplaner med månedsbeløb der skal betales, er anført på betalingsadvisering/ kontoudtog som udsendes hver måned.

Renter og afgifter beregnes efter den respektive betalingsplan (den kontoplan der er valgt, hvor mindste beløb til indbetaling er lige med eller lavere end det indbetalte beløb). Forskudsindbetalinger reducerer ikke størrelsen på kommende månedsbetalinger, men reducerer i stedet betalingstiden. Ønsker du en mindre betaling pr. måned (eller evt. ønsker at udnytte betalingsfriheden i henhold til fremsendte advisering/kontoudtog) kan du vælge en længere betalingsrække med renter og gebyr, der fremgår af Generelle Kontovilkår – Basiskonto for én eller flere måneder. For at komme tilbage på Specialkonto skal denne betales i henhold til advisering/kontoudtog.

For Basiskonto er renten p.t. 22,8 % og den månedlige administrationsafgift er 35,-. Ved for sen eller manglende indbetaling træder vilkårene for Basiskonto i kraft (se bestemmelserne for Basiskonto på næste side). I de tilfælde hvor vilkårene for Specialkonto blev opfyldt i den foregående måned, tilskrives blot en forhøjelse for enten Specialkonto-renten eller gældende diskonto med et tillæg af p.t. 19 procentenheder. Ved gentagne manglende betaling og i fald at kreditten opsiges på grund af misligholdelse, tilskrives altid renter og afgifter i henhold til Generelle Kontovilkår – Basiskonto.

Kreditgiver:
Resurs Bank AB, Postboks 138, 4300 Holbæk
Telefon kundeservice 39 13 16 00 Telefax 33 32 43 90
E-post: 
kundeservice@resurs.dk
Web: 
www.resurs.dk

GENERELLE KONTOVILKÅR – BASISKONTO

Såfremt ikke andet fremgår af SÆRSKILTE KONTOVILKÅR, gælder vilkårene i de GENERELLE KONTOVILKÅR – BASISKONTO

  1. Parter og definitioner: Ved kontohaver forstås den person, som har ansøgt om og fået bevilget en konto hos Resurs Bank AB, (herefter RB). Såfremt flere end 1 person ansøger om bevilling af en konto, betegnes den pågældende som medansøger, og hvis kontoen bevilges, som medkontohaver. Alle vilkår gælder for såvel kontohaver som medkontohaver, der hæfter solidarisk for samtlige kontohaverens forpligtelser overfor RB. Ved kreditgiver forstås RB. Ved forretning forstås den eller de virksomheder i Danmark, som kontohaveren kan foretage køb hos ved betaling fra en konto hos RB. Ved transporthaver forstås den, som RB ifølge kreditaftalen med kontohaveren har transporteret sine krav mod kontohaveren til. Ved konto forstås lån eller kredit ydet af RB. Ved ”Basiskonto” forstås lån eller kredit ydet af RB i henhold til ”Generelle Kontovilkår.” Ved ”Specialkonto” forstås lån eller kredit ydet af RB i henhold til ”Særskilte Kontovilkår”. Ved aftale forstås den aftale, som indgås mellem kontohaveren og RB, når RB bevilger en konto efter ansøgning om kredit. Ved kreditmaksimum forstås det maksimale beløb, der kan disponeres over på kontoen.
  2. Generelle oplysninger om kontoen
    RB bevilger kontoen efter individuel kreditvurdering. Når RB bevilger kontoen, fastsætter RB detmaksimale beløb, som kontohaveren kan foretage kreditkøb for. RB har ret til uden begrundelse at afvise en ansøgning. RB foretager kreditovervågning og har ret til med skriftligt varsel på 1 måned at ændre maksimum på en tidligere bevilget konto på grund af ændrede økonomiske forhold hos såvel RB som kontohaveren. RB er dog ikke berettiget til at reducere kreditmaksimum til et beløb, som er mindre end den allerede udnyttede kredit, forudsat at kontoen ikke er overtrukket. Undtaget herfra er tilfælde, hvor kontohaverens økonomiske forhold, hvis de havde været RB bekendt ved den oprindelige kreditvurdering, ville have medført, at kontoen ikke var bevilget. I disse tilfælde har RB ret til straks og uden varsel at ændre kreditmaksimum. Såfremt der ikke er debiteret beløb på kontoen i en periode på 1 år, forbeholder RB sig ret til reducere kreditmaksimum til den faktisk udnyttede kredit.
    Alle henvendelser vedrørende kontoen skal ske til RB, der administrerer kontoen.
  3. Forbrugerbeskyttelse, markedsføring, brug, opbevaring og videregivelse af personlige oplysninger: Ved ansøgning om kredit giver ansøgeren og medansøgeren samtykke til at RB indhenter, registrerer og anvender oplysninger om de pågældendes navn og adresse, den ydede kredit, kreditvurdering, herunder oplysninger fra kreditoplysningsbureauer, og køb ved brug af kontoen til direkte markedsføring af produkter fra RB, fra selskaber i samme koncern som RB, fra RB’s samarbejdspartnere og forretningen. Kontohaveren har pligt til at afgive de oplysninger til RB og forretningen, som er nødvendige for, at RB og forretningen kan overholde sine forpligtelser i henhold til Hvidvaskloven. Kontohaveren har ret til at modsætte sig, at de pågældende oplysninger anvendes til markedsføring. I givet fald skal kontohaveren udtrykkeligt anmode RB om at afstå herfra. RB forpligter sig til at behandle oplysningerne fortroligt, og til ikke at opbevare dem længere tid end nødvendigt. Kontohaveren accepterer, at RB kan anvende kontohaverens cpr. nr. til indhentelse af adresseoplysninger i Indenrigsministeriets Centrale Adresseregister. I tilfælde af misligholdelse af betalingsbetingelserne accepterer kontohaveren endvidere, at RB kan foretage indberetning til RKI–Ribers Kredit Information A/S, Debitor Registret A/S og evt. andre kreditoplysningsbureauer. I overensstemmelse med Persondataloven er kontohaveren berettiget til at anmode RB om indsigt i de oplysninger, der behandles om kontohaveren samt berettiget til at begære registrerede oplysninger berigtiget.
  4. Kontohaverens benyttelse af kontoen: Kontohaveren kan alene benytte kontoen til at foretage køb hos forretningen. Betaling for køb sker ved debitering af kontoen. Ved kvittering for betaling til forretningen, kvitterer kontohaveren tillige for at have modtaget varen/tjenesteydelsen fra forretningen. Kontohaveren har pligt til at legitimere sig overfor forretningen i overensstemmelse med Hvidvaskloven. Kontohaveren har ikke ret til at bruge kontoen, såfremt kontohaveren er i misligholdelse. Ved oprettelsen af kontoen forpligter kontohaveren sig til at foretage tilbagebetaling til kontoen i overensstemmelse med de særskilt aftalte kontovilkår med RB, herunder til ikke at foretage køb for beløb, som overstiger det bevilgede kreditmaksimum. Kontohaveren forpligter sig endvidere til at betale de aftalte gebyrer.
  5. Betalinger fra kontohaver: Betaling kan alene ske med frigørende virkning til den konto, som oplyses i kontoudtoget eller til andet betalingssted oplyst af RB. Kontohaveren er gjort bekendt med, at RB har givet transport i sit tilgodehavende hos kontohaveren, og at RB administrerer kontoen for transporthaveren. Kontohaveren er endvidere forpligtet til at foretage indbetaling af minimum p.t. kr. 150,00 pr. måned til kontoen. Betaling skal ske, således at den er RB i hænde senest den 1. i hver måned. Såfremt intet andet er skriftligt aftalt, skal kontohaveren betale, således at beløbet er RB i hænde første gang løbende måned + 30 dage efter, at kontohaveren har benyttet kontokortet til et køb. Kontohaveren har pligt til at betale, uanset om kontohaveren har modtaget en betalingsopkrævning fra RB. Såfremt kontohaveren ikke foretager rettidig indbetaling til kontoen, debiteres kontoen et gebyr på p.t. kr. 95,00. Såfremt kontohaveren foretager indbetaling uden korrekte oplysninger til brug for identifikation af indbetalingen, foretager RB undersøgelse af indbetalingen. Kontohaveren forpligter sig til at betale p.t. kr. 150,00 for undersøgelsen. Dette beløb debiteres kontoen. RB er berettiget til uden forudgående varsel at modregne ethvert forfaldent tilgodehavende hos kontohaveren i ethvert tilgodehavende, som kontohaveren har eller får hos RB. Forudbetaling giver ikke kontohaveren ret til at reducere indbetaling til RB i den/de følgende måned(er), men reducerer i stedet betalingsplanens løbetid. Hvis intet andet udtrykkeligt er meddelt ved kontohaverens indbetaling, anvendes denne i følgende rækkefølge til dækning af forfaldne beløb for: 1. Gebyrer, 2. Renter, og dernæst 3. Nedbringelse af øvrig gæld.
  6. Renter og gebyrer: Såfremt intet andet fremgår af særskilte kontovilkår, er renten på kontoen Nationalbankens diskonto med tillæg af p.t. 19 % p.a. RB tilskriver ved udgangen af hver måned påløbne renter af den skyldige saldo inkl. renter og gebyrer. Renten afrundes opad til nærmeste hele krone. Gebyr for oprettelsen af en konto er p.t. 3 % af den bevilgede kredit, dog minimum p.t. kr. 245,00. Administrationsgebyret er p.t. kr. 45,00 pr. måned. Gebyr for RB’s udbetaling af et kontant beløb fra kontoen, er p.t. kr. 95,00. RB beregner overtræksgebyr på p.t. kr. 95,00, hvis saldoen på kontoen overskrider det aftalte kreditmaksimum. RB har ret til at forhøje rentesatsen under henvisning til kreditpolitiske beslutninger, herunder som følge af øgede omkostninger til RB’s finansiering, som RB ikke kunne eller burde have forudset, da RB bevilgede kontoen. Renteforhøjelsen sker i den måned, hvor RB’s øgede omkostninger opstår. RB har endvidere ret til at ændre øvrige aftalte gebyrer og/eller renter i tilfælde af misligholdelse i førstkommende måned efter, at RB har sendt skriftlig underretning til kontohaveren om ændringen.
  7. Navne- og adresseændring: Kontohaveren har pligt til straks at meddele RB navne- og/eller adresseændring. Navneændring skal dokumenteres ved fremsendelse af dokumentation med cpr. nr. Såfremt kontohaveren ikke straks, eller slet ikke meddeler RB navne- og/eller adresseændring, forpligter kontohaveren sig til at betale et gebyr på p.t. kr. 150,00. Gebyret tilskrives på kontoen.
  8. Misligholdelse: Hvis kontohaveren er i misligholdelse, kan kontoen ikke benyttes til nye køb. Rykkergebyr og eventuelt inkassogebyr opkræves for forfaldne, ikke rettidigt betalte ydelser i henhold til Rentelovens bestemmelser med p.t. kr. 100,00. Ved kontohaverens overtræk, er RB berettiget til at kræve beløb ud over aftalt kreditmaksimum betalt straks ved påkrav. Såfremt kontohaveren ikke overholder kontovilkårene, kan RB opsige aftalen i henhold til Kreditaftaleloven, og kræve betaling af sit samlede tilgodehavende hos kontohaveren. I tilfælde af misligholdelse er RB berettiget til at foretage indberetning af kontohaveren til RKI Ribers Kreditinformation A/S eller andet kreditoplysningsbureau. Med respekt af Kreditaftaleloven forfalder saldoen til øjeblikkelig og fuld indfrielse hvis:
    1) Kontohaveren har fortiet, givet urigtige, eller vildledende oplysninger af betydning for RB’s oprettelse af kontoen.
    2) Hvis kontohaveren har et andet gældsforhold til RB, som straks er forfaldent til betaling. 4
    3) Hvis kontohaveren anmelder betalingsstandsning, kommer under konkurs eller anden insolvensbehandling, indleder forhandling om akkord eller gældssanering eller anmoder RB om en frivillig akkord.
    4) Hvis kontohaveren mødes med begæring om arrest eller udlæg.
    5) Når kontohaveren afgår ved døden.
    Uanset om kontohaveren har indgået aftale om Specialkonto, gælder vilkårene om renter og gebyrer i Basiskonto, såfremt kontohaveren ikke overholder de aftalte kontovilkår, herunder betaler for sent eller et for lille beløb.
  9. Indfrielse: Kontohaveren har ret til når som helst at indfri lånet uden varsel og ekstra omkostninger. Kontoen ophører, når kontohaveren skriftligt anmoder RB om at lukke kontoen. RB udsteder på kontohaverens anmodning kvittering for, at saldoen på kontoen er udlignet.
  10. Ansvar for varer og tjenesteydelser købt ved benyttelse af kontoen: Henvendelse om eventuelle reklamationer over købte varer/tjenesteydelser, skal rettes mod forretningen. Kontohaveren kan ikke kræve, at RB foretager levering, omlevering eller afhjælpning vedrørende varer/tjenesteydelser, som kontohaveren har købt af forretningen. Kontohaveren kan ikke indgå aftaler om betalingsvilkår med forretningen, som fraviger RB’s vilkår.
  11. Erstatningsansvar: RB har intet ansvar for tab, som kontohaveren måtte lide som følge af lovændringer, myndighedskrav, krig, terror eller risiko herfor, borgerlige uroligheder, lockout, boykot, nedbrud i/manglende adgang til IT-systemer eller beskadigelse af data i disse systemer, svigt i strømforsyning, hærværk (herunder computervirus og hacking), eller andre omstændigheder, som er uden for RB’s kontrol. RB bærer i intet tilfælde ansvar for indirekte skader.
  12. Fortrydelsesret ved indgåelse af aftaler om konti ved fjernsalg (postordre, nethandel mv.). I henhold til Forbrugeraftalelovens § 17 har kontohaveren krav på følgende oplysninger, hvis kontoen er oprettet ved fjernsalg:
    Kontohaveren kan, inden for en frist på 14 dage fra den dag aftalen om oprettelse af kontoen er indgået, fortryde den indgåede aftale. Hvis kontohaveren vil benytte sig af fortrydelsesretten skal kontohaveren underrette RB skriftligt herom inden fristens udløb. Hvis fortrydelsesfristen udløber på en helligdag, lørdag, Grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udløber fortrydelsesfristen den følgende hverdag. Ved tilbagetræden er kontohaveren forpligtet til at betale ethvert beløb, som kontohaveren har hævet, og som er tilskrevet kontoen inden fortrydelsesfristens udløb, herunder renter og eventuelle andre gebyrer, som er påløbet.
  13. Overdragelse: RB er til enhver tid berettiget til at overdrage sine rettigheder og forpligtelser i henhold til denne aftale til tredjemand, uden forudgående samtykke fra kontohaveren. Kontohaveren er ikke berettiget til at overdrage sine rettigheder i henhold til denne aftale til tredjemand. 15. Klageadgang: Klager vedrørende RB kan rettes til nedenstående adresse. Fører en henvendelse ikke til tilfredsstillende resultat, kan kontohaveren kontakte: Forbrugerklagenævnet, Amagerfælledvej 56, 2300 København S.


Udestueguiden

Sammensæt din nye udestue i 3D og få prisen med det samme


Drivhusguiden

Design og bestil dit drømmedrivhus på nettet

Kundeservice

Mandag til fredag 09:00 - 17:00

Vores butikker

Byggecentrum Middelfart

Dagens åbningstid 10:00 - 17:00

Greve

Dagens åbningstid 10:00 - 18:00

Tilmeld dig nyhedsbrevet!

Få tips & råd, information og tilbud direkte i din indbakke.

Bestil katalog!

I vores katalog får du inspiration, tips, og ideer til hvordan du skaber rum i haven.
Trygg E-handel
Klarna
Resurs Bank