Willab Garden logoWillab Garden logoWillab Garden

Overvintre planter i drivhuset

Mange af planterne i drivhuset – og på terrassen – har brug for overvintringsbeskyttelse. Selvom nogle af dem tåler lidt frost, kan de ikke klare 10 eller 20 minusgrader.

Overvintre planterne i drivhuset
Hvordan man overvıntrer planterne i drivhuset

Hvis der skal holdes plusgrader i drivhuset, fyrer man for gråspurvene. I et meget lille drivhus kan hele indersiden dækkes med bobleplast, som virker isolerende. Til det lidt større drivhus er det meget smartere at købe eller bygge sig eget overvintringstelt af bobleplast.

Uanset hvad du vælger, anbefaler jeg, at man også isolerer nedefra. Det nemmeste er at lægge flamingoplader ud på gulvet. En termostatstyret pumpe giver både varme og luftcirkulation. Termostaten betyder, at pumpen kun kører, når det er nødvendigt, og at det lille overvintringstelt holder en jævn temperatur, som er god for planterne. Et overvintringstelt kan også bruges i en udestue, et opbevaringsrum eller en garage.

Belysning kan også være nødvendig. Ingen planter trives i fuldstændig mørke. Hvis drivhuset bliver dækket af sne, forsvinder også en del af lyset. Hvis du sætter teltet et sted uden vinduer, skal du supplere med plantebelysning.

Der er flere forskellige typer af belysning at vælge imellem, alt fra lysstofrør til lavenergipærer eller strømbesparende led-belysning. Sørg dog for, at de giver et bredt lysspektrum og er såkaldt plantebelysning.

Selvom planterne går i dvale under overvintringen, skal de have lidt vand. I de fleste tilfælde er det bedst at overbruse eller spraye hele planten og undgå at vande direkte på selve jordklumpen.

Nogle planter har også godt af at få tilført lidt næring i vintermånederne. Du kan finde information om, hvad der er bedst for forskellige planter, på forskellige havesider på nettet.

5 overvintringstip!

  1. Begræns arealet, du skal opvarme ved f.eks. at.anvende et overvintringsrum, eller beklæd en del af drivhuset med bobleplast, så du begrænser det areal, du skal varme op.
  2. Placer altid en varmeblæser i rummet, og lad blæseren køre konstant for at cirkulere luften. Sørg for, at varmeblæseren har en indbygget termostat, som fra- og tilkobler varmen, så arealet holder den ønskede temperatur. Har du ikke en blæser, som konstant cirkulerer luften i rummet, kan planterne nemt mugne, og der kan dannes sygdomme.
  3. Læg flamingo på gulvet i dit overvintringsrum, eller det "rum", du har lavet i drivhuset af bobleplast, så isoleres der mod kulden fra jorden.
  4. Middelhavsplanter, som f.eks. citroner, oliven, laurbær og rosmarin har bedst af at overvintre et lyst sted med mellem 3 og 10 grader. Vand med forsigtighed, så de ikke tørrer ud. "En god regel er, at jo højere temperatur, der er, hvor planterne står, jo mere lys og vand er nødvendigt"
  5. Vær forsigtig med at flytte dine planter ud for tidligt i forårssolen. Er temperaturen tilstrækkelig til, at planterne skal ud, skal du hellere placere dem et skyggefuldt sted eller beskytte dem med fiberdug, indtil de har vænnet sig til solen. I modsat fald kan de let blive forbrændt.

Isolering og varme

Med opvarmning i dit drivhus forlænger du dyrkningssæsonen med flere måneder. En varmeblæser med termostat eller en varmeblæser med separat termostat hjælper dig med både at styre temperaturen og undgå forårets forræderiske nattefrost, så at dine planter kan overvintre. En separat termostat kan placeres på god afstand af varmeblæseren, hvilket giver en mere sikker temperaturangivelse.

Se mere her: Isolering og varme

Vores traditionelle drivhuse


Inspiration drivhus

Læs interessante artikler om drivhus og dyrkning!


At vælge drivhus

Her har vi samlet alt som er godt at tænke på, når du skal købe drivhus!

Kundeservice

Mandag til fredag 09:00 - 17:00

Vores butikker

Byggecentrum Middelfart

Dagens åbningstid 10:00 - 17:00

Greve

Dagens åbningstid 10:00 - 18:00

Tilmeld dig nyhedsbrevet!

Få tips & råd, information og tilbud direkte i din indbakke.

Bestil katalog!

I vores katalog får du inspiration, tips, og ideer til hvordan du skaber rum i haven.
Trygg E-handel
Klarna
Resurs Bank