Willab Garden logoWillab Garden logoWillab Garden

Plads til madglæde, samvær og dyrkning

Når vinden er kold, og den skønne forårssol kigger frem, går Carl ud i drivhuset – og laver mad. Familiens havedrøm startede på en lidt anderledes måde og havde hverken fokus på dyrkning eller planter. Det var drømmen om at skabe den perfekte spisestue – hvor god mad og samvær bliver enkelt og naturligt.

Carl og Anna foran deres drivhus

Omgivet af glas mod alle verdenshjørner står Carl og bager pizza til familien.

– Jeg har altid godt kunnet lide at bage og lave mad. Da jeg var på en mad- og vinmesse i Stockholm, så jeg denne ovn, som er fremstillet i Portugal. Det var nærmest kærlighed ved første blik, så vi købte den 800 kg tunge ovn. Næste spørgsmål var selvfølgelig – hvor skal vi have ovnen? Så opstod idéen om at bygge et drivhus, som skulle være kombineret spisestue og køkken. Maden er i fokus, og i starten havnede planterne lidt i baggrunden. Så nu bruger vi det som dagligstue, køkken og spisestue en stor del af året.

Pizzahygge i drivhuset

Længere sæson

Ovnen blev startskud til, at parret anskaffede sig deres første drivhus. Carl og Annas landejendom ligger ved vandet i Trosa syd for Stockholm, et perfekt sted at tilbringe fritiden udendørs og nyde den skønne natur. Med et drivhus fik parret ikke alene et sted at dyrke deres passion for mad – men også en mulighed for at forlænge både sæsonen og timerne til udendørs samvær hver dag.

 – Når solen går ned bag træerne, bliver det lidt køligt om sommeren, og det er så kedeligt at gå indenfor. På denne måde får man lange, udendørs aftener. Og så fik vi også havudsigt fra drivhuset, forklarer Anna.

Hjemmedyrkede krydderier serveret i drivhuset

El og vand er praktisk

Allerede i februar, når solen kigger frem, kan drivhuset bruges til frokost og hyggeligt samvær. Og det er ikke kun Carl og Anna, der glæder sig over det. Drivhuset bruges også flittigt af de voksne døtre, som ofte kommer forbi og måske tager vennerne med til lidt festligt samvær.

– Carl kan godt lide at lave mad, og jeg kan godt lide at spise. Så tager vi et slag Yatzy. Rummet her er virkelig et sted, hvor man sidder og hygger sig. Der bliver ganske enkelt mindre tv og mere samvær – helt fantastisk

Plads til hygge i drivhuset

Men det er den lækre mad, der er den røde tråd. Alt lige fra grillede kyllinger til pizzaer, brød og ovngrønsager.

– Vi fandt ud af, at vi måske skulle have el lagt ind herude, og så var det naturligt også at lægge vand ind. Og det har været meget praktisk. Ikke mindst har vandet betydet, at vi er begyndt at dyrke flere ting herinde, som vi kan bruge i madlavningen. Det er blevet til friske urter, som vi er glade for, og nu er der også melon, tomater og krydderurter. Interessen bliver hele tiden større, og vi prøver at dyrke de grønsager og den frugt, vi kan. Det er både en stor luksus og dejligt at kunne sidde og plukke lidt vindruer til osten, fortæller Carl.

– Det føles, som om vi har taget et lille skridt mod at blive selvforsynende, at dyrke det, vi kan, og tilberede det med kærlighed. Denne investering er næsten en ny livsstil for os.

Man kan ikke undgå at mærke, at parret er tilfredse med deres byggeprojekt. De har fået et godt sted til samvær, et sted at fejre midsommer og holde et festligt krebsegilde – for den sags skyld uden at forstyrre naboerne. Men de hyggelige aftener lokker naturligvis også til samvær med naboerne. De kommer hellere end gerne forbi til et glas rosé. Det bliver meget nemt, naturligt og hyggeligt.

Inde i drivhuset står pizzaovnen

– Med Willab Gardens onlineservice kunne vi nemt tegne og vælge mellem forskellige varianter og tilbehør. Det var virkelig godt. Til at begynde med havde vi kun tegnet én dobbeltdør ind, men så fik vi hjælp af en medarbejder, som gav os den idé at sætte en mere ind for at få gennemtræk. Det havde vi aldrig selv fundet på. Hvis man ikke tidligere har bygget eller haft et drivhus, ved man ikke så meget, og de kom med nogle virkelig gode råd. Udvalget af farver var også supergodt. Vi valgte et rødt drivhus, som passer til vores svenskrøde hus, og det fungerede både med lister og profiler.

– Vi er især glade for, at vi valgte et lidt større drivhus, end vi havde forestillet os fra begyndelsen. Så får vi plads til både samvær, madlavning og planter.

Om drivhuset Euro-Serre Mur Maxi 4

Et elegant drivhus på mur, som passer i alle haver. Du vælger selv, hvilken mur du vil bygge. Så kan du selv afgøre, om du vil have et drivhus med gamle, klassiske mursten eller en pudset mur for at få et mere moderne udtryk. Den højere mur giver lidt mindre indsyn og er velegnet, når drivhuset anvendes som lysthus. Den lavere mur slipper mere lys ind og er mere velegnet til dyrkning.

Læs mere her: Drivhus Euro-Serre Mur Maxi 4

Drivhus på mur - Vores mur-drivhuse

Kundeservice

Mandag til fredag 09:00 - 17:00

Vores butikker

Byggecentrum Middelfart

Dagens åbningstid 10:00 - 17:00

Greve

Dagens åbningstid 10:00 - 14:00

Tilmeld dig nyhedsbrevet!

Få tips & råd, information og tilbud direkte i din indbakke.

Bestil katalog!

I vores katalog får du inspiration, tips, og ideer til hvordan du skaber rum i haven.
Trygg E-handel
Klarna
Resurs Bank