Willab Garden logoWillab Garden logoWillab Garden

Det ekstra rum

Emma og Rickard købte deres lille drømmehus i landsbyen i Småland. Med en rummelig udestue får de et ekstra rum hele sommeren – og af og til også om vinteren.

Udestue Halvtag kan bruges som et ekstra rum en sommerdag.

For fire år siden flyttede Emma og Rickard ind i det røde hus med det hvide træværk. Der var en gammel udestue, men den virkede både trang og umoderne og kunne kun bruges i sommermånederne.

"Vi ville gerne kunne bruge udestuen i en længere sæson og desuden have god plads til familie og venner," fortæller Rickard og fortsætter: "Vi byggede et helt nyt bjælkelag til altanen og isolerede den del, hvor udestuen står. Med termopartier WG 50 og et 20 mm tykt termotag er udestuen behagelig at bruge fra marts til oktober. Nogle gange varmer vi rummet op om vinteren, når vi skal holde fest."

Indretningen med almindelige møbler giver udestuen en meget hyggelig stemning. Stilen understreges af det massive gulv i fyrretræ, som signalerer mere indendørs end udendørs.

 

Udestue Halvtag tilsluttet mod et rødt hus.

Husets boligareal er på cirka 100 m², og med udestuen har man fået yderligere knap 20 m², som virkelig gør en forskel. "Nu føles det, som om vi har fået god plads," siger Rickard og Emma.

Hvorfor faldt valget på en udestue fra Willab Garden? "En god hjemmeside og muligheden for at lave et 3D-billede med udestueguiden," siger Rickard. Efter at have fået en idé om, hvad de var ude efter, besøgte de butikken i Båstad, hvor de fik hjælp af en sælger med detaljerne, justering af nogle mål og en detaljeret tegning.

"Jeg ville selv bygge udestuen, så det var meget fleksibelt at få skelettet tilskåret. Jeg skulle bare save panelerne og nogle lister til. Det var som at få et byggesæt leveret til døren," fortæller Rickard.

Kundeservice

Mandag til fredag 09:00 - 17:00

Vores butikker

Byggecentrum Middelfart

Dagens åbningstid 10:00 - 17:00

Greve

Lukket

Tilmeld dig nyhedsbrevet!

Få tips & råd, information og tilbud direkte i din indbakke.

Bestil katalog!

I vores katalog får du inspiration, tips, og ideer til hvordan du skaber rum i haven.
Trygg E-handel
Klarna
Resurs Bank