Willab Garden logoWillab Garden logoWillab Garden

Fritstående udestue med sadeltag i moderne stil

Familien Gränsbo bor i Höllviken i et relativt nybygget hus i New Englandstil, som passer fint til den lille naturgrund med fyrretræer og lyng. Deres nybyggede, fritstående udestue med sadeltag uden tagudhæng er moderne og stilfuldt.

- Vi har længe haft behov for at kunne være ude og samtidig i læ for vinden, som ofte blæser her i Skåne. Om aftenen bliver der ofte lidt køligt, når træerne skygger for vores udeplads. Så tanken om en udestue eller et drivhus begyndte langsomt at tage form. At det blev netop i år, hænger meget sammen med, at pandemien satte en stop­per for nogle planlagte rejser, og så blev det et sommer­projekt i stedet, fortæller Katrin.

Vi så på mange forskellige muligheder og overvejede plusser og minusser ved de forskellige alternativer. Da vi begyndte at tale om en udestue, tænkte vi, at den skulle bygges sammen med vores hus. Vi fandt ud af, at det ville betyde, at vores soveværelse ville blive mørkere og soveværelsesvinduet indbygget i udestuen, så det ville være blevet meget varmt. Vores anden tanke var at få et drivhus, men da vi mest ville have huset som et sted til hygge og samvær og ikke nødvendigvis til dyrkning, valgte vi til sidst en fritstående, isoleret udestue, som kan bruges en stor del af året. En fritstående udestue er let at placere på grunden, og i vores tilfælde virkede det meget naturligt at placere den i en vinkel mod huset.

- Vi begyndte med at køre rundt til forskellige forhandlere for at se, hvad der var på markedet, og få en idé om, hvor stor udestuen skulle være og prøve, hvor stort 15 m2 virker. Vi har også set meget på nettet og bl.a. søgt billeder på Pinterest for at finde ud af, hvad vi godt kan lide, og hvordan den skulle se ud. Det var vigtigt for os, at den passede til vores hus.

- Sadeltaget uden tagudhæng er et rent æstetisk valg. Det giver et lidt mere moderne udtryk end sadeltag med tagudhæng, siger Andreas.

Vi ville gerne have udestuen isoleret, så det passede til forår-sommer-efterår, og Andreas anbefalede os at opgradere til Forår-Efterår-Plus for at få en bedre lås på ude­stuen. Det er vi glade for i dag, siger Katrin.

- Der er mange gode ting ved vores udestue. Dels er den en naturlig indramning af vores udeplads, dels virker vores hus mærkeligt nok større med udestuen på grunden. Desuden ligger vores udeplads mere i læ nu end før. Ude­stuen har helt klart forlænget sommeren for os, og vi har haft flere middage derude i sensommeren og efteråret. Vi har også sat en gasvarmeovn ind, så vi kan bruge rummet endnu længere. Den øger også hyggefaktoren om aftenen, siger Katrin.

 


Kundeservice

Mandag til fredag 09:00 - 17:00

Vores butikker

Byggecentrum Middelfart

Dagens åbningstid 10:00 - 15:00

Greve

Dagens åbningstid 10:00 - 14:00

Tilmeld dig nyhedsbrevet!

Få tips & råd, information og tilbud direkte i din indbakke.

Bestil katalog!

I vores katalog får du inspiration, tips, og ideer til hvordan du skaber rum i haven.
Trygg E-handel
Klarna
Resurs Bank