Willab Garden logoWillab Garden logoWillab Garden

Stilrent i Älmhult

Familien Berntsson ville have en udestue, som fungerer som et indbydende sted mellem ude og inde – og med masser af plads, så de kan få så meget som muligt ud af den lyse årstid. Det blev en moderne, stilren udestue med masser af lys.

Inspirationsartikel: Stilrent i Älmhult

Hvorfor besluttede I jer for at få en udestue?
– Vi ville gerne kunne sidde ”udenfor” og nyde haven, selvom det var dårligt vejr. Vi ved jo alle, hvordan sommeren kan være her i Norden, siger Zinka og ler.

Hvad synes I er det bedste ved jeres udestue?
– At vi er tæt på haven og følelsen af rummelighed! For at integrere udestuen så meget som muligt i haven valgte vi skydepartier, der kan åbnes på alle sider. Det gør haven let tilgængelig fra alle retninger.

Inspirationsartikel: Stilrent i Älmhult

Hvordan så jeres rejse ud, fra I begyndte at overveje det, til I gjorde udestuen til virkelighed?
– Vi begyndte faktisk med at tale om et stort drivhus. Vi vidste, at vi ville have rummelighed og masser af lys – det skulle føles stort og luftigt. Af en eller anden grund havde jeg forestillet mig, at udestuer føles små og indelukkede, fortæller Zinka.

Zinka søgte meget inspiration på Instagram og Pinterest. Det, der afgjorde sagen, var familiens besøg i Willab Gardens butik i Båstad. En sammenligning der af drivhuse og udestuer
gav Zinka en anden opfattelse af udestuer. Hun så, at der er mange forskellige modeller af udestuer og
store muligheder for at tilpasse en udestue efter netop deres unikke forudsætninger.

– Vi talte med en virkelig dygtig sælger, Tobias. Jeg forklarede ham, hvad jeg havde forestillet mig,
og han var helt med på vores ønsker om, hvordan vores udestue skulle være. Efter et par dage fik
vi tegningen af udestuen, siger Zinka, som synes, at hele processen gik utroligt glat.

Derefter søgte familien om byggetilladelse. Under hele processen hav­de familien god kontakt med
sælgeren på Willab Garden, som var klar til at svare på spørgsmål.

I har valgt høj tagrejsning og et skabelonskåret vindue i gavlen – hvorfor valgte I den løsning?
– Vi ønskede rummelighed og så stort lysindfald som muligt, og det gav også udestuen et moderne look. Det passede godt sammen med huset, fordi husets tag også har høj rejsning. Ved at hæve rejsningen på taget med nogle grader fik vi alt det her, siger Zinka og ser sig tilfreds omkring i sin nye udestue.


Kundeservice

Mandag til fredag 09:00 - 17:00

Vores butikker

Byggecentrum Middelfart

Dagens åbningstid 10:00 - 15:00

Greve

Dagens åbningstid 10:00 - 14:00

Tilmeld dig nyhedsbrevet!

Få tips & råd, information og tilbud direkte i din indbakke.

Bestil katalog!

I vores katalog får du inspiration, tips, og ideer til hvordan du skaber rum i haven.
Trygg E-handel
Klarna
Resurs Bank