
Drømmer du om et drivhus i haven? Hos Willab Garden finder du et stort udvalg af kvalitetsdrivhuse i forskellige størrelser og designs – så du kan finde det drivhus, der passer perfekt til dine behov og din have.
Et drivhus er mere end en bygning til planter: Det er et ekstra rum i haven. Her kan du dyrke tomater og krydderurter, nyde en stille kop kaffe eller bare slappe af det grønne, når hverdagen er travl. Hos Willab Garden finder du både små drivhuse til den kompakte have og større drivhuse og orangerier, der kan bruges som lysthus med plads til både planter og hyggelige stunder.
Som Nordens største leverandør af udestuer og drivhuse tilbyder vi et bredt udvalg af drivhuse på muret sokkel, klassiske fritstående drivhuse, vægdrivhuse og mindre drivhuse til terrasser og små haver. Fælles for alle modeller er, at de er udviklet til det barske nordiske klima og leveres med op til 12 års garanti og 5 års stormgaranti – så dit drivhus står stabilt, når vinden tager til, og årstiderne skifter.
Med et drivhus kan du starte forspiring tidligere på året og forlænge havesæsonen langt ind i efteråret. Planterne står mere beskyttet mod regn, blæst og nattefrost, og du får et mere stabilt klima, hvor du kan styre temperatur og luftfugtighed. Det gør det nemmere at dyrke både klassiske grøntsager og mere krævende planter, der ellers ville have svært ved at trives i det danske vejr.
Et drivhus kan samtidig blive et naturligt samlingspunkt i haven . Her kan du sidde i læ, nyde lyset, dække op til en kop te eller et glas vin og være omgivet af grønne planter. Mange af vores kunder bruger deres drivhus som et orangeri eller lysthus, der giver hygge og opholdsplads, især når vind og vejr ikke helt indbyder til terrassevejr.
Drivhuse findes i mange former, og hos Willab Garden kan du vælge den model, der passer bedst til både hus og have. Et vægdrivhus eller et klassisk sadeltagsdrivhus monteret mod facaden er oplagt, hvis du vil have drivhuset tæt på huset eller monteret mod en garage- eller haveskurvæg. Det udnytter pladsen optimalt og gør det nemt at gå til og fra drivhuset i hverdagen.
Har du mere plads i haven, kan et større fritstående drivhus, orangeri eller et klassisk T-formet drivhus være et flot midtpunkt. Et rundt drivhus skaber et blødt og harmonisk udtryk og giver lys fra alle sider, mens T-formede drivhuse giver en naturlig opdeling mellem dyrkning og ophold; for eksempel med planter i den ene del og spiseplads eller læsekrog i den anden. På den måde kan du vælge et drivhus, der både passer til haven og den måde, du drømmer om at bruge det på.
Før du vælger model, er det en god idé at tænke over, hvordan du gerne vil bruge dit drivhus. Skal det primært være et væksthus til grøntsager, krydderurter og blomster? Eller drømmer du om et drivhus, der også kan fungere som et ekstra opholdsrum med bord og stole, hvor du kan nyde foråret og sensommeren i læ for vinden?
Måske vil du kombinere det hele med både plads til tomatplanter, opbevaring og et lille hjørne med lænestole. Når du har en idé om, hvordan dit drømmedrivhus skal bruges, er det lettere at vælge størrelse, designstil og isoleringsevne. Har du brug for hjælp til at se mulighederne, kan vores erfarne sælgere hjælpe dig med få overblik over de mange muligheder.
Willab Garden blev grundlagt i Båstad i Sverige i 1972 og har leveret drivhuse siden 1986. I dag drives virksomheden stadig som en svensk, familieejet virksomhed i anden generation, og vores drivhuse er udviklet specifikt til det skiftende nordiske vejr. Det betyder kraftige profiler, gennemtestede løsninger og materialer, der er skabt til at holde – år efter år.
Når du vælger et drivhus fra Willab Garden, får du derfor ikke kun et flot drivhus til haven, men også en løsning, der er tænkt til storm, sne og temperaturudsving. Vores lange erfaring betyder, at vi kan rådgive dig om både placering, glasvalg og indretning, så du får mest muligt glæde af dit drivhus uanset om det står i en byhave, på landet eller ved sommerhuset.
Det kan være svært at vælge drivhus, når der er mange muligheder. Du behøver ikke have alle svarene på forhånd; vores rådgivere hjælper dig gerne med at finde en løsning, der passer til både hus, have og budget. Du kan starte her på siden, sammenligne forskellige drivhuse i ro og mag, og derefter kontakte os for personlig rådgivning eller besøge vores udstillinger i Greve og på Byggecentrum i Middelfart, hvor du kan opleve drivhusene i virkeligheden.
Willab Garden er til dig, der ønsker et drivhus, som både skaber hygge i haven og holder i mange år. Med vores erfaring, dine ønsker og din have finder vi sammen frem til det drivhus, der passer bedst til dig og din familie.
Som tommelfingerregel bliver de fleste glade for et drivhus, der er en størrelse større, end de først tænkte. Start med at overveje, hvor mange planter du vil have, og om der også skal være plads til både et plantebord, et par hyggelige havestole eller et spisebord, og vælg så den nærmeste større model.
Glas giver et klassisk, lyst udtryk og et flot kig både ind og ud af drivhuset. Polycarbonat isolerer bedre, bryder solens stråler og er mere slagfast, hvilket kan være en fordel, hvis drivhuset står meget udsat.
Willab Garden leverer alle drivhuse altid med 4 mm sikkerhedsglas der er fem gange stærkere end almindeligt vinduesglas, så der er tænkt holdbarhed og styrke ind i alle vores drivhuse.
Om du skal have byggetilladelse til dit drivhus, afhænger blandt andet af størrelse, placering på grunden og hvor meget du i forvejen har bygget. Reglerne kan variere fra kommune til kommune, så det er altid en god idé at tjekke de aktuelle regler i din kommune, før du bestiller. Har du brug for sparring, hjælper vores rådgivere gerne med, hvad du særligt skal være opmærksom på.
Placeringen betyder meget, så vælg gerne et sted med læ, og sørg for et solidt fundament. Drivhuse fra Willab Garden er udviklet til nordisk klima med kraftige profiler og gennemtestede løsninger, og på alle modeller får du op til 12 års garanti og 5 års stormgaranti.
Når der er meldt om kraftig blæst er det vigtigt at lukke døre og vinduer forsvarligt og fjerne løse genstande omkring drivhuset.
Er du handy og har tiden til det, kan du godt montere et drivhus selv, hvis du følger vejledningen nøje og er mindst to om arbejdet. Mange vælger alligevel at få hjælp, fordi monteringen har stor betydning for det endelige resultat. Willab Garden samarbejder med en række certificerede montører i hele Danmark, der kender konstruktionerne og sikrer, at dit drivhus kommer ordentligt fra start.
Ja, mange bruger i dag deres drivhus som et lille orangeri eller lysthus med plads til både planter og havemøbler. Vælger du et lidt større drivhus og tænker indretning, udluftning og eventuelt varme igennem fra start, kan du få et dejligt opholdsrum, der forlænger havesæsonen markant. Vores rådgivere hjælper gerne med at pege på de drivhusmodeller, der egner sig særligt godt til både dyrkning og hygge.